Melchizedek Metoden
Melchizedekmetoden er en ny (og dog ældgammel) form for fysisk, emotionel, æterisk og spirituel healing, biologisk aldersændring og lyslegeme-aktivering.
Melchizedekmetoden blev givet til Jorden af den opstegne, ægyptiske mester Thoth i 1997, men teknikkerne blev praktiseret allerede på Atlantis.
Grundlaget for teknikkerne er en aktivering af ens lysfelt The Triple Hologram of Love Merkaba, der skal vække din sfæriske bevidsthed. Det betyder, at lysfrekvensen øges i din atomare cellestruktur. Når denne lysfrekvens først er øget, vil din kapacitet blive mangedoblet.
Hjertet åbner sig for mere ubetinget kærlighed
Holografisk healing og foryngelse er en gave alle mennesker vil kunne bruge i fremtiden.
Grundlæggende er healing dette: befrielse fra eller fjernelse af en blokering eller en forstyrrelse, som har holdt os adskilt fra universets fuldkommenhed. Healing drejer sig også om vores evolution og indbefatter den udviklingsmæssige omstrukturering af vores DNA, og at vi reetablerer vores forbindelse med universet på et nyt plan.
Alt er energi som vibrerer med forskellige frekvenser, når vi er i balance flyder og vibrerer vores livsenergi frit. Når energien er blokeret er vi i ubalance, hvilket kan vise sig som sygdom, ubehag, stress osv.