26 19 90 66 jonna@healyourself.dk

Min vision og sundhedsforståelse

At være kanal for kærlighedens helbredende kraft

“Skab en tanke, høst en handling
Skab en handling, høst en vane
Skab en vane, høst din skæbne”

Healing betyder “at gøre hel”

Heal Yourself betyder derfor at gøre dig selv hel. Dette indebærer ikke, at du “burde” være i stand til at helbrede dig selv alene, da dette kan føre til følelsen af isolation. Det er helt okay at bede om hjælp. At bede om hjælp er at tage vare på dig selv.

I processen kan det ske, at du henter “dele” af dig selv hjem, f.eks. sjælsstykker, og det kan betyde, at gammel visdom og evner genoprettes.

Sammen kan vi skabe et rum, hvor din selvhelbredende kraft aktiveres.

Kærlighedens kraft helbreder

I sidste ende er det energi fra KILDEN – nogle kalder det kærlighedens kraft, andre Gud – der er helbredende.


Du er eksperten, når det kommer til dig og dit liv.

Livet kan være en hård skole, men det er altid en god læremester. Vær villig til at tage ansvar for din situation, og husk, at du ikke er alene.

I uoverskuelige situationer kan det være fristende at give tøjlerne fra sig, og dermed måske miste den vej, der er den rigtige for netop dig. Ved at bevare ansvaret for din egen situation åbnes der flere handlemuligheder, da det indebærer en forståelse for helheden og samspillet med alt omkring dig. Jeg er her for at hjælpe dig med at få klarhed over din situation og finde frem til dine sande værdier og mål.

Kend dig selv

Vi agerer som regel ud fra det vi har lært igennem livet, kroppen kan huske alt hvad vi har oplevet. Hvis vi ikke har oplevet kærlighed i opvæksten, kan det være svært at forholde sig til, hvad kærlighed egentlig er, og hvordan vi ønsker den skal være gældende i vores liv.

Livsglæde

Gad vide, om ikke kærligheden og livsglæden blot ligger og venter på, at vi afdækker det, der blokere for at den blomstrer i fuld flor. Vi må være villige til at erkende og slippe negative overbevisninger, vrede, skuffelser, sorg og smerte. En vigtig forudsætning for at blive fri, er som udgangspunkt at acceptere tingene som de er. Tilgive dig selv og dem der har forvoldt dig smerte.

At blive set, hørt og forstået

 

Du vil forhåbenligt få en oplevelse af at blive set, hørt og forstået på et dybt plan.

Henvender du dig for at få hjælp, vil jeg gøre alt for, at du kan føle dig tryg og i gode hænder. Jo mere negativitet, udfordring og lidelse du er villig til at rumme og acceptere hos både dig selv og andre, jo mere glæde, jo mere forståelse, jo større lyksalighed, medfølelse og fred vil du blive i stand til at opleve. Du vil blive mødt med anerkendelse, og jeg stiller min energi og ”ild” til rådighed.

“Min intention er at skabe et rum af nærvær og kærlighed, hvor din selvhelbredelse kan ske”

Sammen vil vi skabe forandring, og du vil vide at der er håb.

Ikke kun én vej fører til helbredelse

– der er mange indfaldsvinkler alt efter temperament og overbevisning. Du kan vælge at nærme dig symptomet, sygdommen som en ven og en lærer i stedet for noget der skal bekæmpes.

At have tillid til, at du bliver ført til den eller det, du lige præcist har brug for. At tro på, at du kan forløse de underliggende følelsesmæssige problemer og opgive al modstand mod at blive rask. Du kan også være i en situation, hvor du er rask og blot ønsker at bevare helbredet og udvikle dig spirituelt. Jeg vil anvende de bedste nøgler til enhver situation.

Kroppen er et spejl
af vores bevidsthed

 

Vi er både krop, sind, sjæl og ånd. Du er ikke blot en bunke kød, knogler og blod, men et helt univers af energi.

Hvis du er i balance, er der en naturlig energi strøm rundt i og udenom kroppen. Enhver negativ tanke og følelse påvirker energistrømmen, danner blokeringer eller formindsker strømmen.

Når vi oplever betingelsesløs kærlighed, glæde, passion, begejstring, taknemmelighed, påskønnelse og andre positive følelser, er vi i harmoni med vores højere selv. Det bevirker at energien flyder frit igennem os.

Hvis vi derimod er plaget af bekymring, skuffelse, tvivl, angst og ikke føler os godt tilpas, kan det tyde på, at underbevidsthedens negative overbevisninger har taget over. Ubearbejdede traumer sætter sig fast i energisystemet og kan føre til stress og sygdomme.

Sygdom kan være et tegn
på ubalancer

 

Jeg arbejder  ikke med diagnoser, men lader kroppen og det ubevidste fortælle, hvad der ligger til grund for symptomerne.

Når ubalancen genoprettes vil det have direkte afsmittende effekt på symptomerne. Det er derfor ikke vigtigt hvad din diagnose er – men vigtigt at din intention er klar og at de energier/frekvenser som du har brug for er tilstede, således at noget nyt kan dannes.

Du skal ikke have en bestemt religiøs spirituel overbevisning, jeg tager udgangspunkt i din opfattelse og tro.

Jeg er overbevist om, at:

 Vi alle har en selvhelbredende evne, som kan styrkes

Der er en tæt sammenhæng mellem krop og psyke

Symptomer har en dybereliggende årsag

Visdommen findes i os selv

Kærligheden er den stærkeste kraft af alle

Vi skaber selv vores virkelighed

Følger du dit hjertes længsel så..

Kærlighedens kraft helbreder

Kom i kontakt med mig herunder

Ønsker du at booke en tid, deltage i et arrangement eller overnatte, så ring eller skriv gerne til mig.
Hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at ringe.

Kontakt information

Du kan betale med

  • Kontanter
  • Nykredit: Reg. 5493 - 1980087
  • MobilePay erhverv: 33294
    (Obs ikke til mit telefonnummer)

Send mig en besked

    Heal Yourself ©2019 | Udviklet af Jeanne Boll fra Webkonsulenterne